"Faktisk kan vi jo nøjes med MobilePay"
Fem minutter senere var alle i gang
En madfestival i Tivoli blev den begivenhed, der satte kage-specialisten Bake My Day i gang med den terminalfrie betalingsløsning VM nummer via appen Get Paid fra MobilePay. Ejeren opdagede funktionen ved et tilfælde. Fem minutter senere var alle i gang.
Masser af kager - og masser af vækst.


Siden 2018
Sådan har hverdagen lydt for virksomheden Bake My Day, der siden 2018 har solgt kager fra først en butik på Amager, dernæst fra en café ved DR Byen på Amager og siden også fra Fisketorvet - og som bestillingsvare direkte til både virksomheder, myndigheder og endda kongefamilien.
Den hastigt voksende virksomhed er oprindeligt stiftet af Ynja Mist Aradóttir og hendes mor, Ester Ingvarsdóttir - og det var lidt en tilfældighed, da det slet ikke var kager, men studier, der trak Ynja til Danmark fra Island. Ynja havde erfaring med kagerne fra Island, men ingen planer om at arbejde med det i Danmark - lige indtil hun fik mulighed for at overtage udstyr fra en enkeltmandsvirksomhed som ellers skulle lukke.


I dag rummer virksomheden 25 medarbejdere, to udsalgssteder og websalg, og fokus har været på salget og virksomheden, ikke på betalingsløsningen.
Men det ændrede sig, da Bake My Day i foråret skulle repræsentere Island i Tivoli Food Festival, fortæller Sunna Lif Oskarsdóttir, der er Café Manager hos Bake My Day.
"Vi har en meget almindelig løsning med betalingsterminaler og et MobilePay-klistermærke med en QR-kode. Men da vi skulle have en stand i Tivoli, gik det op for os, at vi ikke havde en løsning, vi kunne benytte," forklarer hun.


Mange udenlandske gæster, som ikke har MobilePay.
Mange udenlandske gæster, som ikke har MobilePay.
Bake My Day havde tidligere haft en mobil løsning, men den kunne kun installeres på en enkelt telefon, og det gav problemer, når ejeren af telefonen ikke lige var i nærheden. Samtidig er Tivoli Food Festival en begivenhed med mange udenlandske gæster, som ikke har MobilePay. Derfor kunne klistermærket med QR-koden, også kendt som VM Nummer, heller ikke bruges. I al hast gav personalet sig til at søge efter en løsning - blot for at finde ud af, at den løsning, de allerede havde, faktisk virkede perfekt til formålet.


- Vi vidste ikke, at man kunne betale med kort i Get Paid-appen. Og da vi opdagede det, gik det bare så hurtigt med at få installeret på alles telefoner, fortæller Sunna Lif Oskarsdóttir.


- Det gav ikke nogen problemer overhovedet, alle kunne finde ud af det, og jeg kunne endda sidde og følge med i salget, selv når jeg ikke selv var til stede


Bake My Day har de senere år oplevet, at et stigende antal kunder betaler med Visa og Mastercard, og det har fået Sunna Lif Oskarsdóttir til at genoverveje betalingsløsningen.
Bake My Day oplever fortsat kunder, der vælger MobilePay som betalingsløsning i butikken, og her er det let at håndtere, fordi kunden selv taster beløbet ind og afregner. Men kortbetalinger er ikke til at komme uden om, da mange af kunderne er turister.
"Vi har ikke truffet en beslutning om fremtiden. Men efter Tivoli Food Festival har jeg overvejet, om vi måske kan nøjes med MobilePay og Get Paid. Vi har generelt et ønske om at komme mere ud til arrangementer, og her har vi et behov for en løsning, der er nem at sætte op på folks telefoner, og nem at finde ud af. Og det var virkelig fedt, at vi kunne komme så hurtigt i gang," forklarer hun.

