Vipps MobilePay sælger sin Checkout-løsning og udvider tilgængeligheden i e-handlen
Vipps MobilePay sælger sin checkout-løsning til det svenske selskab Kustom. De to virksomheder indgår samtidig et distributionspartnerskab, som vil øge tilgængeligheden og accelerere Vipps MobilePays vækst i e-handlen.

Vipps MobilePay bygger på én kerneoverbevisning: Betalinger skal være enkle. For at opnå det skal vi være tilgængelige, uanset hvor folk handler. Med Kustom som partner, vil Vipps og MobilePay blive udbredt til endnu flere netbutikker hurtigere end vi ville kunne på egen hånd.Rune Garborg, CEO i Vipps MobilePay
Vipps MobilePay Checkout er en kasseløsning til netbutikker, som samler forskellige betalingsmetoder, såsom MobilePay, kort og andre betalingsmuligheder, ét sted.
I de senere år har løsningen opbygget en solid kundebase og et betydeligt transaktionsvolumen. Kustom overtager checkout-løsningen, mens virksomhederne indgår et nyt strategisk distributionspartnerskab. Gennem samarbejdet bliver Kustom en anbefalet checkout-partner, og Vipps MobilePay får bredere og hurtigere distribution i e-handlen.
Vi er stolte af det, vi har bygget med Vipps MobilePay Checkout, og den værdi, vi har skabt. Samtidig møder vi stigende konkurrence fra globale teknologivirksomheder. For at konkurrere mere effektivt må vi skærpe vores fokus som digital wallet, styrke distributionen gennem partnere og fokusere fuldt ud på kundeoplevelsen.Rune Garborg, CEO i Vipps MobilePay
En vigtig aftale Gennem aftalen skærper Vipps MobilePay sin rolle som digital wallet, mens Kustom overtager checkout-tilbuddet. Distributionspartnerskabet betyder også, at virksomhederne vil arbejde tættere sammen om produktudvikling, og Kustoms kunder vil få tilbudt Vipps MobilePays produktportefølje, herunder Login, Express Checkout og Recurring Payments.
Vores langsigtede ambition er at revolutionere europæisk handel. Denne aftale cementerer vores førende position i Norden og åbner for betydelige muligheder – ikke mindst gennem større volumen, udvidet geografisk tilstedeværelse og et strategisk vigtigt partnerskab. Vipps MobilePay har gjort et utroligt stykke arbejde med at bygge checkout-løsningen, og vi glæder os til at uddybe vores samarbejde.Kamjar Hajabdolahi, CEO i Kustom
Hvad det betyder Checkout er én af mange tjenester, som Vipps MobilePay tilbyder virksomheder. Vipps MobilePay vil fortsat tilbyde sine standardløsninger til onlinebetalinger samt tjenester som VM Nummer og Donationer.
Kunder, der bruger Vipps MobilePay Checkout og ønsker at migrere til Kustom, vil gradvist blive integreret i Kustoms løsning i løbet af 2026 med start i andet kvartal. Kunderne vil blive kontaktet direkte med praktisk information, da overgangen vil afhænge af deres nuværende opsætning.
Nogle kunder bruger i dag Kustoms checkout med Vipps MobilePay som en tilføjelse via en ekstern integration. Disse handlende vil nu få direkte adgang til Vipps MobilePay gennem Kustom, hvilket vil reducere den tekniske og operationelle kompleksitet markant og forbedre kundeoplevelsen.
Alle kunder, der er omfattet af aftalen, vil beholde den samme pris hos Kustom, som de havde hos Vipps MobilePay.
Aftalen er værdisat til cirka 500 millioner NOK og omfatter omkring 3000 netbutikker samt en transaktionsvolumen på cirka 7 milliarder NOK.
Om Vipps MobilePay:
Vipps MobilePay gør det meget, meget nemt at betale, uanset hvor du er. Når du snupper en kaffe i København, deler en regning i Helsinki, sender penge til venner i Sverige eller tapper for at betale i Oslo, så er vi med dig.
Vi startede i Norge, Danmark og Finland, og vores svenske naboer kom med i 2024. Under både Vipps-brandet (Norge og Sverige) og MobilePay-brandet (Danmark og Finland) betjener vi omkring 12,5 millioner brugere og tæt på 400.000 virksomheder i hele Norden. Vi håndterer mere end 1,3 milliarder transaktioner om året. Vipps og MobilePay fusionerede i 2022.